Når I kører rundt ude i trafikken, så overholder I selvfølgelig færdselsloven, ikke? Rød betyder stop. Gul betyder hold tilbage. Grøn betyder kør!
Som virksomhedsleder kan du bruge de samme, simple regler til at få styr på dine medarbejderes brug af informationer og data i din virksomhed. Trafiklyset i GDPR-trafikken hedder Dataklassifikation. Det er et lige så enkelt redskab som et trafiklys.
- RØD: følsomme og fortrolige personoplysninger – STOP op, og tænk dig om
- GUL: almindelige personoplysninger – Brug to sekunder ekstra til at se dig for
- GRØN: ingen personoplysninger – Kør! Men se dig for alligevel…
Som virksomhedsleder skal du tage initiativ til, at I får en god snak om, hvor og hvordan I opbevarer de personoplysninger, I behandler i virksomheden. Øvrige vigtige informationsaktiver – det kan være forretningskritiske oplysninger – kan I give andre farver. For eksempel blå, sort eller hvid.
Få talt om, hvilke forskellige klasser af information I har, og i hvilke IT-systemer, I vil opbevare dem i. Bliv enige om, at det er sådan I gør, og hjælp hinanden til at huske på det. Lave enkle færdselsregler for god behandlingssikkerhed og datatrafik i virksomheden.
For I gemmer vel ikke følsomme og fortrolige personoplysninger på.en.ukrypteret.USB.pind? Vel?!
GDPR kan gøre din databeskyttelse mere omkostningseffektiv!
I henhold til GDPR-artikel 24 og 32 skal virksomheden gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre og være i stand til at påvise, at I behandler de personoplysninger I har ansvar for på, i overensstemmelse med GDPR.
Det er ganske enkelt umuligt at opnå en omkostningseffektiv og risikobaseret tilgang til jeres GDPR-arbejde, hvis I ikke har styr på jeres informationer og data. Så bliver alting lige, og I vil ikke kunne sikre en passende beskyttelse af følsomme eller fortrolige personoplysninger, uden samtidig at spilde en masse krudt på de data, som kan nøjes med mindre.
Dine vigtigste ressourcer i GDPR-arbejdet din egen ledelsesindsats og dine medarbejderes følgeskab.
Gå foran og vis vejen i GDPR-trafikken.